Spring til indhold
Minimalismeguiden

Minimalisme og økonomi

De store poster i et dansk budget er bolig, transport og mad. Minimalisme rører knap nok ved dem. Til gengæld flytter den noget andre steder.

5 minutters læsningOpdateret Af Henrik Bondtofte
a person sitting at a table with a laptop
Foto: Microsoft 365 / Unsplash

Der findes en påstand i genren om, at minimalisme kan halvere ens udgifter. Den holder ikke, og det er værd at få af vejen først, fordi skuffelsen ellers kommer med sikkerhed efter et halvt år.

Årsagen er simpel. Størstedelen af et dansk husholdningsbudget går til ting, man ikke kan rydde ud i. Bolig er den klart største post og udgør typisk omkring en fjerdedel til en tredjedel af det samlede forbrug. Transport og fødevarer følger efter. Tilsammen fylder de tre poster over halvdelen, og ingen af dem påvirkes nævneværdigt af, at man ejer færre ting.

Hvor pengene faktisk ligger

Bolig, varme og el

Cirka andel af forbruget
Cirka en fjerdedel til en tredjedel
Effekt af minimalisme
Meget lille — medmindre man flytter til færre kvadratmeter

Transport

Cirka andel af forbruget
Cirka en syvendedel
Effekt af minimalisme
Lille til middel — bil nummer to er den eneste store post

Fødevarer og drikkevarer

Cirka andel af forbruget
Omkring en tiendedel
Effekt af minimalisme
Lille — mindre madspild er den reelle gevinst

Fritid, kultur og abonnementer

Cirka andel af forbruget
Omkring en tiendedel
Effekt af minimalisme
Stor — her ligger de fleste glemte udgifter

Beklædning og fodtøj

Cirka andel af forbruget
Nogle få procent
Effekt af minimalisme
Stor i procent, lille i kroner

Boligindretning og husholdningsting

Cirka andel af forbruget
Nogle få procent
Effekt af minimalisme
Middel — svinger meget fra husstand til husstand
Omtrentlig fordeling i et dansk husholdningsbudget og hvad minimalisme flytter

Læst rigtigt siger tabellen to ting. Minimalisme flytter mest på de poster, der fylder mindst. Og den eneste virkelig store besparelse, tilgangen kan levere, er en boligbeslutning — færre kvadratmeter, eller at blive boende i stedet for at flytte til noget større, fordi tingene ikke kan være der.

Abonnementer: den post, hvor der oftest er penge at hente

Abonnementer er designet til at blive glemt. Beløbene er små nok til, at de ikke bemærkes enkeltvis, og de trækkes automatisk. Det er derfor, det er den ene kategori, hvor en times arbejde faktisk kan mærkes hver måned resten af året.

  • Streaming af film og serier. De fleste husstande har to til fire tjenester og bruger reelt én til to. Prisen ligger typisk mellem 79 og 169 kroner om måneden per tjeneste.
  • Musik- og lydbogstjenester. Ofte overlappende, og familieabonnementer er billigere end flere individuelle.
  • Fitness og træning. Typisk 200-350 kroner om måneden. Tjek bindingsperioden — det er den hyppigste årsag til, at opsigelsen udskydes.
  • Aviser og magasiner, både digitale og fysiske. Introtilbud, der er gået over i fuld pris, er den klassiske post her.
  • Apps med løbende betaling. Fotoredigering, cloudlager, spil, produktivitetsværktøjer. De er de sværeste at få øje på, fordi beløbene er små.
  • Forsikringer, der dækker det samme to gange. Rejseforsikring via kreditkort og en separat rejseforsikring er et almindeligt eksempel.
  1. 01

    Træk tre måneders kontoudtog ud

    Én måned er ikke nok, fordi kvartalsvise og årlige betalinger ikke fanges. Gå posterne igennem og marker alt tilbagevendende.

  2. 02

    Sortér i tre bunker

    Bruges ugentligt, bruges sjældent, bruges ikke. Sidste kategori opsiges samme dag — udskudte opsigelser bliver ikke til noget.

  3. 03

    Notér bindingsperioder og fornyelsesdatoer

    Skriv datoerne i kalenderen med en påmindelse en måned før. Automatisk fornyelse til fuld pris efter et introtilbud er den dyreste enkeltfælde.

  4. 04

    Saml det, der kan samles

    Familieabonnementer, samlede forsikringer og delte tjenester i husstanden. Det er ikke afsavn, det er den samme ydelse til færre penge.

  5. 05

    Sæt en fast dato en gang om året

    Abonnementer vokser tilbage. En årlig gennemgang på en time holder posten nede uden yderligere indsats.

De andre steder, hvor der reelt flyttes noget

Ud over abonnementer er der tre områder, hvor effekten er målbar for de fleste husstande.

  1. 01Impulskøb. Det er den kategori, der er sværest at få øje på, fordi den ikke findes som en linje i budgettet. Den viser sig først, når kontoudtoget gennemgås post for post.
  2. 02Tøj. Andelen af budgettet er lav, men købsmønsteret er let at ændre, og gevinsten kommer hurtigt. Se guiden om minimalistisk garderobe for den praktiske del.
  3. 03Madspild. Færre indkøb, bedre overblik i køleskabet og en fast plan for ugens måltider. Det er reelle kroner, og det er den eneste af de store poster, hvor tilgangen faktisk gør en forskel.

Dertil kommer en effekt, der sjældent regnes med: ting, man ikke køber, skal heller ikke opbevares, rengøres, forsikres, repareres eller skilles af med. Den udgift står ikke i noget budget, men den betales i tid.

Den bæredygtige side

At købe mindre er den enkleste måde at reducere sit ressourceforbrug på, og det er samtidig den eneste, der er gratis. Det er værd at holde fast i, fordi en stor del af det, der markedsføres som bæredygtigt forbrug, er nye ting med et bedre mærkat. Rækkefølgen er den samme som i affaldshierarkiet: undlad at købe, brug op, reparér, giv videre, og genanvend til sidst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget kan man spare ved at leve minimalistisk?
Det afhænger helt af udgangspunktet. For en husstand med mange abonnementer og hyppige impulskøb kan det være flere hundrede kroner om måneden. For en husstand, der i forvejen køber lidt, er effekten begrænset, fordi de store poster er bolig, transport og mad.
Er minimalisme en løsning på dårlig økonomi?
Nej. Er økonomien reelt presset, ligger problemet næsten altid i faste udgifter eller indkomst. Minimalisme kan give luft i de variable poster, men et budget og eventuelt gratis økonomisk rådgivning er det rigtige sted at begynde.
Hvad er det første, man bør se på?
Abonnementer. Træk tre måneders kontoudtog ud, marker alt tilbagevendende, og opsig det, der ikke bruges. Det er den ene indsats, hvor en time giver en effekt, der gentager sig hver måned.
Sparer man penge på at købe dyrere ting af bedre kvalitet?
Ofte på lang sigt, men kun hvis pengene er der nu. Med en stram økonomi er det bedre at bruge det, man har, helt op, reparere hvor det kan lade sig gøre og købe brugt, når noget skal erstattes.

Kilder og videre læsning

  1. 01

    Danmarks StatistikForbrugsundersøgelsen

    Grundlag for fordelingen af danske husstandes forbrug på varegrupper.

    www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen
  2. 02

    Borger.dkØkonomi, budget og gæld

    Vejledning i budgetlægning og gennemgang af faste udgifter.

    www.borger.dk
  3. 03

    Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenAbonnementer og aftaler

    Om bindingsperioder, automatisk fornyelse og opsigelse af løbende aftaler.

    www.kfst.dk

Læs videre

Alle guides