Japansk minimalisme

Japansk minimalisme bruges som betegnelse for en indretning med få genstande, naturmaterialer, lave møbler og en høj tolerance for tomme flader. Bag udtrykket ligger en række begreber fra japansk æstetik og religionshistorie, som i vestlig indretningslitteratur ofte gengives løsere, end de fortjener.

Det gør dem ikke ubrugelige. Begreberne beskriver nogle skelnen, som dansk indretningssprog mangler ord for, og de er nyttige, netop derfor. Men de er ikke opskrifter, og de kan ikke købes.

De fire begreber der går igen

Ma — det tomme rum som materiale

Ma er formentlig det mest brugbare begreb for den, der indretter. Det betegner mellemrummet — pausen mellem to toner, afstanden mellem to genstande, det ubeskrevne felt på et blad papir — forstået som noget, der i sig selv har betydning.

Forskellen på ma og "tomme flader" er, at ma ikke handler om fravær. Et rum med ma er ikke et rum, hvor der mangler noget. Det er et rum, hvor afstanden mellem tingene er valgt lige så bevidst som tingene selv. Det er en anden øvelse end at rydde af, og den er sværere.

Wabi-sabi handler om tid, ikke om stil

Wabi-sabi er blevet et gennemført kommercialiseret begreb, og det er en modsætning i sig selv. Kernen er en værdsættelse af det, der bærer spor af brug og tid: revnen i skålen, det ujævne glasurlag, træet der har fået patina. Det er en holdning til forgængelighed med rod i buddhistisk tankegang.

En nyproduceret vase med påført krakelering er derfor ikke wabi-sabi. Den er en efterligning af det udtryk, ægte slid giver. Vil man have det i sit hjem, er vejen at beholde og bruge ting længe nok til, at de får spor — eller at købe brugt.

Danshari og forskellen på metode og holdning

Danshari sammensættes af tre tegn, der kan gengives som at afvise det, der vil ind, at skille sig af med det, der er overflødigt, og at løsrive sig fra tilknytningen til ting. Rækkefølgen er pointen: det begynder med tilstrømningen, ikke med oprydningen.

Det er den mest praktiske indsigt i hele feltet, og den er uafhængig af kultur. En oprydning uden en spærre på det, der kommer ind, ruller tilbage. Den tredje del — løsrivelsen — er sværere at operationalisere og lader sig ikke gøre til en checkliste, hvilket er grunden til, at den som regel udelades i vestlige fremstillinger.

Hvad der lader sig bruge i en dansk bolig

1. 01

   Sænk møblementet ét niveau

   Lavere sofabord, lavere reoler, lavere sengeramme. Det giver mere luft over møblerne og virker markant i rum med lave lofter, som mange danske lejligheder har.

2. 02

   Vælg ét ubehandlet materiale mere

   Ubehandlet eller sæbebehandlet træ, papir, ru keramik, sten. Materialet skal kunne ældes synligt — det er forudsætningen for, at rummet får dybde over tid.

3. 03

   Behandl afstand som et valg

   Når en ting placeres, tages der stilling til afstanden til den nærmeste anden ting. Det er ma i praktisk forstand, og det koster ingenting.

4. 04

   Reparer frem for at udskifte

   En limet skål, en lappet pude eller en slidt bordplade er tættere på wabi-sabi end noget, der kan købes nyt. Det er også den billigste del af det hele.

Japandi og de blandede stilarter

Sammenblandingen af japansk og nordisk indretning markedsføres under betegnelsen japandi. Der er et reelt sammenfald: begge traditioner arbejder med træ, med funktion frem for udsmykning og med forholdsvis små boliger. Der er også en forskel, som sjældent nævnes — den nordiske tradition er varm og social omkring bordet, mens den japanske i højere grad er formel og adskiller rummets funktioner.

Betegnelsen er som andre stilnavne først og fremmest en salgskategori. Den er brugbar til at genkende et udtryk, men den siger intet om, hvorvidt et konkret møbel er godt lavet eller passer til det rum, det skal stå i.

Det tomme rum er ikke det, der er tilbage. Det er noget, der er valgt.